Object Image

The Stag Hunt of the Elector Frederic the Wise (1463-1525) of Saxony

Jagtscenen er et af de reportagebilleder, Cranach udførte i forbindelse med adelens vigtige "sportsbegivenheder", turneringer fx, eller som her jagter. Ideen var at dokumentere begivenheden som mindeværdig historie. Der findes adskillige tilsvarende jagtbilleder af Cranach, hvor de vigtigste deltagere i jagten kan identificeres, og hvor typisk et slot i baggrunden angiver, hvor jagten fandt sted. Dette er imidlertid ikke tilfældet her. Hverken deltagerne eller stedet kan præciseres. Man kan eventuelt se Københavnbilledet som en foreløbig matrice for disse jagtbilleder, der alle er lavet over samme skema. Værkstedet kunne så i de efterfølgende varianter føje de relevante personers "masker" til, alt efter behov. For alle varianters vedkommende rejser sig imidlertid et oplagt spørgsmål. Billederne er nemlig overraskende urealistisk betonede. De virker nærmest naive i deres skematiske håndtering af landskab og personer - især i betragtning af Cranachs berømmelse som dyremaler og hans suverænt overbevisende landskabsmaleri fra Donauskole-tiden. Hvorfor insisterede Cranach på dette urealistiske, skematiske, tegneserieagtige præg? Sandsynligvis af samme grund, som gjaldt for de øvrige omtalte sene billeder. De protestantiske kurfyrsters officielle billeder måtte leve op til den nye billedforståelse, der jo netop påkrævede billedets tegnkarakter og dets betydningmæssige præcision. Jagtbillederne var erindringsbilleder, der ikke skulle forføre betragteren til at tro andet, end at de var billeder. De skulle blot henvise til den bestemte jagt, angive de særlige forhold, den var foregået under, og dens vigtige deltagere. Til det sidste anvendtes skemaerne, "maskerne", fra de mange tidligere, officielle portrætter. Derfor kan de identificeres så præcist.
1529
Oil on panel
56.5 x 80.5cm
KMSsp728
Images and text © National Gallery of Denmark, 2018

Where you'll find this